Materialeguide
Uddeholm er din guide til optimalt materialevalg
Valg af materiale til en opgave - f.eks. til et værktøj eller en maskindel - er en uhyre vigtig beslutning. Der kan være meget store konsekvenser forbundet med dette valg. Levetid, sikkerhed mod havari, kvalitet og i sidste instans økonomi afhænger i høj grad af, at der vælges et materiale med et sæt af egenskaber, der bedst modstår de skadelige påvirkninger, som værktøjet eller delen er udsat for under driften.
Grundlaget for det optimale valg er således, at de skadelige påvirkninger er kendt, og at der findes materialer med egenskaber, der kan modstå de skadelige påvirkninger. Og så naturligvis, at der findes viden og erfaring til at vurdere og foretage valget.
Egenskaberne, der oftest er brug for i højtpræsterende materialer er f.eks.
Slidstyrke
Modstandsdygtighed overfor abrasivt og adhæsivt slid
Sejhed
Modstand mod at revner udvikler sig til skader
Duktilitet
Materialets evne til at modstå revnedannelse
Korrosionsbestandighed
Modstand mod rustdannelse og korrosion
Trykstyrke
Modvirke indtrykning af materialet
Trækstyrke
Evne til at holde mod stærkt træk
Varmeledningsevne
Materialets evne til at lede varme væk fra emnet
Polerbarhed
Evne til at opnå polerede overflader
Hårdhed
Materialets hårdhed efter hærdning
Hærdbarhed
Materialets evne til at opnå samme hårdhed gennem store dimensioner
Det er relativt let at vælge det rette materiale, når der kun er behov for én af ovennævnte egenskaber, men det er sjældent tilfældet. Oftest kræves der et sæt af egenskaber. Derfor har Uddeholm et stort program i materialer, og derfor anbefaler vi, at valg af materiale sker i en dialog med os. Vi har viden og erfaring indenfor en stor mængde applikationer, så vi kan medvirke til at fastslå skadesmekanismerne, der vil optræde. Og så er vi naturligvis eksperter i Uddeholm-materialernes egenskaber, så vi kan finde den optimale løsning.
Kontakt os på mail eller telefon. Vi er klar.
Top
